Stjernen - Ringe: 4-2
Så mødte vi endnu en gang muren.....den hed Steffen Magnussen.
1.HS: Steffen Magnussen - Brian Lund 60 63.
Brian følte sig så chanceløs som cifrene antyder "jeg spillede fint" udtalte han til deres udsendte....men stort tryk og ingen fejl fra Steffen var en for voldsom cocktail.
2. HS: Lars Kristensen - Jan Jensen 64 63
To eksponenter for tennissporten mange fine facetter. Det var samtidig en fornuftigt lige forestilling, desværre lige med den smule overvægt til Lars, der gjorde at vi måtte indkassere endnu et nederlag.
3.HS: Simon Raunholst - Ermin Bektasevic 63 67 26
Dagens mandfolkepræstation! Ikke spillemæssigt, da Ermin kort tid før havde besejret Simon klart med 1 og 2....men flot at kunne kæmpe sig ud af problemerne, når spillet nu ikke kører. Bagud 36 og 25 bestemte Ermin sig for "at det skulle være løgn"...tog 2. sæt i tie-break (på trods af flere matchbolde til Simon) og kørte 3. sæt sikkert hjem.
4.HS: Kresten Hougaard - Kaj Henning Rasmussen 61 63
Kaj Henning har ellers vist gode takter ved de sidste træninger, men manglede kamp-skarpheden. En klar sejr til Kresten...men hvis vi kender Kaj ret, er det sidste ord ikke sagt.
1.HD: Steffen/Simon - Brian/Ermin 75 63
Vi havde gennem første sæt adskillige chancer for at tage føringen, men missede på vigtige tidspunkter...det var kampen mellem råstyrke fra Stjernen og det mere fiffige doublespil fra Ringe. Men desværre, når man ikke tager chancerne gør modstanderne det som regel.....
2.HD: Simon/Kresten - Jan/Kaj Henning 36 67
Jan og Kaj Henning fik bevist at der er masser af tennis i dem. Samtidig var det kendt at i hvert fald én af modstanderne bestemt ikke har double som sin kerne-kompetence. Vi fik sat os på kampen fra start...og selvom det blev spændende til slut, var det en fortjent og forventet sejr.