Klubmodul henter siden
Andelskassen Play&Stay Open 2013
Kenneth Jensen

  10.06.2013
  08:11
Der var desværre ikke så mange tilmeldinger til vor turnering i år. Faktisk kun 5, men så alle i samme række, nemlig U10 Dame.
Deltagerne var Sophia Boeriis Dyrvig (TCO), Hana Huskic (TCO) samt vore egne Olivia Jensted, Rasmine Overgaard Storm og Line Vestergaard Hansen.
Desværre blev Olivia syg og måtte tage hjem igen, hvorved vi udvidede turneringer til at der blev flere indbyrdes kampe mellem de enkelte.
Fremhæves skal hér Rasmine Storm, som klart var dén spiller der hævede sit niveau mest undervejs. Rasmine har ikke prøvet turnering så mange gange før, men det var tydeligt at evnerne var der.
De 3 modstandere var garvede spillere, som alle kæmper for deltagelse på det udvalgte Fynske hold i juniordivisionen.
Hér var Line Vestergaard Hansen i de indledende kampe den klart stærkeste, men en turnering er jo ikke vundet før finalen er spillet - og Hana Huskic havde lært noget fra den første kamp. Derfor blev det en meget tæt affære, hvor Line Vestergaard Hansen, efter hård fight, kunne trække sig sejrrigt ud med en 6-4 sejr.
Stort tillykke til Line, der nu skal prøve kræfter på det udvalgte hold.